
- Dato
- Tid
- 10:00 - 11:30
- Bibliotek
- Børnebiblioteket i Bryggen
- I samarbejde med
-
- Maria Viftrup
- Kigge Mai Hvid
- Adresse
-
Søndertorv 2, 1. nr. 232
7100 Vejle
Danmark
Det er gratis at deltage, og der kræves ingen tilmelding – du skal blot møde op.
Vi inviterer dig og dine børn til en sjov og anderledes planteworkshop lørdag den 10. maj kl. 10.00 – 11.30, sammen med de to kunstnere Maria Viftrup og Kigge Mai Hvid, der står bag en ny stor udstilling i Bryggen, som sætter fokus på planters ret til at være i verden.
I workshoppen kan alle lave deres egne planter og udstille dem i en fælles planteparade inde på børnebiblioteket. Herefter er det muligt at lave planter på egen hånd i børnebiblioteket hele maj måned.
Åbning af udstillingen kl. 11.30
Efter workshoppen er alle velkomne til at deltage i åbningen af den store udstilling Planteparaden, som kommer til at være i Bryggen hele maj måned. Åbningen finder sted kl. 11.30 på Plateauet i Bryggen, hvor der serveres en forfriskning til både børn og voksne.
I udstillingen demonstrerer planter for deres ret til liv. Her kan du selv blive en plante, dele dine sjove selfies og lære en masse om forholdet mellem planter og mennesker.
Hvorfor skal vi lytte til planterne?
Planter laver vores ilt. Uden dem kan vi ikke trække vejret. Planter skabte også vores atmosfære og de giver os mad, medicin, tøj, brænde og skønhed. Vi er helt afhængige af planter, men vi forstår dem ikke.
Maria Viftrup siger: Planterne har normalt svært ved at råbe os mennesker op. Men nu har de klædt sig fint på, lavet skilte og går parade i Bryggen for at få vores opmærksomhed. Vi skal lytte til dem – simpelthen fordi vi ikke kan undvære dem.
Praktiske oplysninger
Udstillingsperiode: 10. maj – 1. juni 2025. Åben i Bryggens åbningstider.
Plantefremstilling i børnebiblioteket: 10. maj – 1. juni i bibliotekets åbningstider.
Planteparaden er lavet af Maria Viftrup og Kigge Mai Hvid med hjælp fra Helle Viftrup, Martin Kristensen, Lærke Olesen og Stella Berthing-Hitz.
Samarbejdspartnere: Bryggen, Steen og Strøm, Vejle Bibliotekerne og City Vejle.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.