Danmarks befrielse 5. maj 1945

Et besat Danmark og en efterfølgende befrielse kan virke fjern for de fleste af os i dag. Og dog oplever vi i disse år en stadigt mere ustabil verden i krig, hvor vi i stigende grad må tage stilling til om vi reelt skal forberede os på nødtilstande i form af konservesforråd og drikkevandsforsyning.

Danmark blev officielt fri af den tyske besættelse 5. maj 1945, men vidste du, at Horsens fejlagtigt tog befrielsen hele fire dage på forskud, hvilket mildest talt gjorde situationen temmelig anspændt?

Men på trods af den turbulente tid, måtte livet gå sin gang, og det var eksamenstid for gymnasieeleverne, der ikke blev fritaget for skriftlig eksamen med emnerne Dansk Salmedigtning eller musikkens værdi. Alt dette kan du læse mere om i artiklen "Døgnet da Danmark blev frit".

Læs også om sabotørernes rolle under besættelsen i denne artikel "Sabotørens Hverdag" fra Nationalmuseets Arbejdsmark, der blandt andet oplyser om, at Københavnske sabotører i yderste lysskyhed i 1943 blev tildelt 50 kr. om måneden samt fødevarepakker fra bekendtskaber i smørrebrødsforretninger som en form for understøttelse af deres aktiviteter mod besættelsesmagten.

En fremragende førstehåndsskildring af både besættelsen og befrielsen findes desuden i denne artikel: "Minderne Taler" fra Fortællinger fra Højderyggen.

Besættelsestiden set gennem fiktionens prisme

I takt med at færre og færre af os reelt kan huske besættelsestiden og befrielsen af Danmark, bliver det i stigende grad vigtigt at prøve at forstå den tid – især med den tid af krig, vi befinder os i dag med en myriade af brændpunkter i verden som vi må forholde os til.

Forståelsen hænger ofte sammen med formidlingen. Hvilke aspekter af en begivenhed er det eftertiden belyser? Et greb, man har brugt i mange år efterhånden, er at rette filmkameraerne mod nedslag i vores historie og spinde fakta og fiktion sammen i forsøget på at gøre historien vedkommende og måske drage paralleller til samtiden, men også simpelthen placere sin fiktive fortælling i en mere "fjern" og "spændende" tid. Dette kan ses som både problematisk og gavnligt alt efter øjnene der kigger, for på den ene side kan det danne interesse og forståelse for nogle historiske situationer, men på den anden side skal man nok passe på med, hvad man tager for gode varer, når fiktionen er et bærende element. Det har Susanne Ørnstrøm en del berigende at sige om i sine artikler, der tager udgangspunkt i Tv-serien Matador, som jo bekendt foregår i besættelsestiden: "Historieformidling gennem TV" og "Historie og fiktion".

Verden af i dag

Vi forsøger altid at forstå nutiden gennem fortidens udstillingsvindue. Men verdens problemer i dag kan virke uoverskueligt komplicerede. I Danmark opruster vi i disse år militært, usikkerheden er altomfavnende, eksperternes "dommedags-ur " er 90 sekunder fra "midnat", hvilket indikerer, at vi er noget nær det tætteste på en global katastrofe, vi nogensinde har været.  Hvor efterlader det verden, og hvor er vi på vej hen? RÆSON er et af de tidsskrifter, der skriver meget om verdens tilstand, og du kan finde masser af artikler fra RÆSON på Digital Artikelservice, blandt andet denne: "Hvad vil Nato?: Krigen i Ukraine rejser de store spørgsmål"

Og via Pressreader kan du altid læse nye aviser og nyeste nummer af blandt andet The Economist, der i april 2024 indeholder artiklerne "What if Ukraine loses?" og "How badly has Israel's army failed?"

Husk, at du altid kan finde et væld af artikler fra over 40.000 danske tidsskrifter om alt mellem himmel og jord, der måtte interessere dig via Digital Artikelservice.