Påmindelser og fornyelser

Her kan du blive klogere på, hvordan du får påmindelser om at aflevere, og hvordan du fornyr dine lån.

Påmindelser

Icon Description

Du får automatisk en påmindelse på mail og/eller sms tre dage før, du skal aflevere. Det kræver dog, at du har registeret dit mobilnummer og/eller din e-mailadresse i din brugerprofil.

Du kan altid rette oplysningerne ved at logge ind her på hjemmesiden og gå ind på din ’Brugerprofil'.

Vær opmærksom på, at påmindelserne kun er en ekstra service, vi tilbyder. Det er altid dit eget ansvar at få afleveret til tiden - også hvis du af en eller anden grund ikke modtager din påmindelse.

 

Påmindelser i appen

Vi anbefaler, at du får påmindelser via appen 'Biblioteket'. 

Download appen til din telefon via AppStore elle Google Play og accepter push-notifikationer. Så får du en notifikation i appen et par dage før, du skal aflevere.

Når du har valgt at få notifikationer i appen, stopper vi med at sende påmindelser til dig via sms. Du får stadig dine påmindelser via mail, hvis vi har registreret din mailadresse.

- Se også: Få påmindelser om biblioteksbussen
- Se også: Få påmindelser om arrangementer

Fornyelser

Icon Description

Har du brug for at beholde dine materialer lidt længere end de normale 31 dage, kan du forny dine lån her på hjemmesiden eller i appen Biblioteket.

 

Sådan fornyr du på hjemmesiden

  1. Klik på knappen 'Log ind'.
  2. Log ind med dit cpr-nummer/lånerkortnummer og din pinkode.
  3. Klik på menupunktet ’Lån’ under 'Dit overblik'.
  4. Vælg det/de materiale(r), du vil have fornyet og tryk på ’Forny valgte’ – eller klik på ’Forny alle’.

Sådan fornyr du i appen Biblioteket

  1. Log ind i appen med dit cpr.-nummer/lånerkortnummer og din pinkode (hvis du ikke allerede er logget ind)
  2. Gå ind på "Min side"
  3. Vælg "Lån"
  4. Vælg det materiale, du gerne vil have fornyet og tryk på 'Forny'.
  5. Hvis du vil forny flere materialer, klik på menuen med de tre prikker i øverste højre hjørne af skærmen og vælg 'Forny flere'
  6. Vælg de materialer, du vil have fornyet og tryk på knappen "Forny".

Du kan ikke forny dit lån, hvis der er mere end 10 dage til, at materialet skal afleveres, eller hvis det er reserveret. Du kan kun forny dine lån to gange.