Privatlivspolitik
Sådan behandler Vejle Bibliotekerne dine personoplysninger.
I forbindelse med din oprettelse som bruger hos Vejle Bibliotekerne samt din fremadrettede brug af Vejle Bibliotekernes selvbetjeningsløsninger, herunder selvbetjeningsautomater, hjemmeside, åbne biblioteker (dvs. benytte biblioteket udenfor betjent åbningstid) og bibliotekets APP ”Biblioteket”, skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Vejle Bibliotekerne er dataansvarlig for de personoplysninger om dig, som vi benytter i biblioteket. Formålet med behandlingen af personoplysninger er at tilbyde en række services iht. rammerne for Lov om biblioteksvirksomhed (Biblioteksloven).
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige og artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Vi behandler personoplysninger om dig i kategorien:
- Personlig identifikation: cpr-nummer og lånerkortnummer
- Adresseoplysninger: navn, navn på eventuel værge, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer, e-mailadresse.
- Administration af lån: tilhørsfilial, ferieperiode, interesseperiode, afhentningsfilial, lånte, reserverede og afleverede materialer, dine lister, herunder huskeliste, mellemværender med biblioteket og betaling af mellemværender, e-mails, sms’er og push-beskeder sendt til dig samt eventuel blokering af lån.
Det gør vi for at kunne administrere dine lån og give dig adgang til bibliotekets eRessourcer, sende dig information om aflevering og reserveringer, samt give dig adgang til at benytte biblioteket uden for betjent åbningstid.
Oplysningerne bliver også anvendt i Vejle Kommunes videnskabelige og statistiske undersøgelser. Enhver offentliggørelse af resultat fra sådanne undersøgelser vil være fuldt anonymiseret.
Når du benytter Vejle Bibliotekernes hjemmeside, vejlebib.dk, indsamler vi endvidere oplysninger om din IP-adresse, samt hvilke sider og funktioner på hjemmesiden, vejlebib.dk, du har klikket på. Disse oplysninger anonymiseres og benyttes af biblioteket til statistiske undersøgelser.
Vi har fået navne og adresseoplysninger fra CPR-registret ud fra dit CPR-nummer. Har du navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret, bliver dette respekteret i bibliotekets systemer.
Det er frivilligt om du vil oprette dig som bruger hos Vejle Bibliotekerne og benytte dig af bibliotekets tilbud, herunder benytte biblioteket udenfor betjent åbningstid, benytte bibliotekets hjemmeside vejlebib.dk, samt låne materialer og benytte bibliotekets eRessourcer. Hvis du opretter dig som bruger på Vejle Bibliotekerne er det frivilligt, om du vil oplyse om dit telefonnummer og din e-mail. Hvis du ikke ønsker at oplyse hverken din e-mail eller dit telefonnummer vil biblioteket ikke være i stand til at kontakte dig i forbindelse med påmindelser om aflevering, afhentning af reserverede materialer, og slettede reserveringer. Eventuelle regninger vil dog blive sendt til din digitale postkasse.
Vi videregiver personoplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder til andre biblioteker, når vi er berettigede eller forpligtede til det. Vi overdrager fx oplysninger til SKAT i forbindelse med inddrivelse af gebyrer og erstatning. Vi overlader endvidere personoplysninger til databehandlere, der på vores vegne behandler oplysningerne.
Oplysningerne i elektronisk form er fysisk opbevaret sikkert hos vores leverandører.
Oplysningerne bliver også behandlet hos vores leverandører.
De oplysninger vi har om dig, slettes automatisk, hvis du ikke har mellemværende eller været aktiv i tre år. Visse personoplysninger bliver automatisk slettet efter 30 dage. Det gælder oplysninger om afleverede materialer, betalte gebyrer, indholdet af beskeder sendt til dig og dine besøg på bibliotekerne uden for betjent åbningstid. Oplysninger om betalt erstatning bliver slettet efter ét år.
Hvis du ønsker at blive slettet som bruger på biblioteket før der er gået tre år, skal du henvende dig personligt på biblioteket.
Oplysninger om betaling af mellemværender, herunder mellemværender sendt til Gældsstyrelsen, vil i henhold til ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, Social- og Indenrigsministeriet, blive opbevaret i tre år fra udløbet af det regnskabsår, som regnskabsmaterialet vedrører, jf. lov om forældelse af fordringer og arkivlovgivningens regler om bevaring og kassation. De tre år regnes fra det tidspunkt, hvor kravet er indfriet eller på anden måde nedbragt til en saldo på kr. 0,00.
Oplysninger om “Lånehistorik og inspiration”
Som udgangspunkt sletter bibliotekerne altid automatisk dine lånedata efter 30 dage. Dine lånedata kan bruges til at give dig anbefalinger af materialer. Anbefalingerne udformes automatisk på baggrund af de materialer, du har lånt, lagt på huskeliste, reserveret og/eller kigget på tidligere.
Dine personoplysninger er beskyttet med en stærk kryptering, og det er ikke muligt for andre at få oplyst hvem anbefalingerne er dannet på baggrund af.
Der kan også dannes anbefalinger til dig på baggrund af materialer du har lånt, uden at anvende andre brugeres data.
Oplysninger til abonnement på nyhedsbreve
Hvis du ønsker at abonnere på nyhedsbreve fra Vejle Bibliotekerne beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mail adresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål. Nogle gange anvender vi tredjeparter til fremsendelse af nyhedsbreve og sådanne tredjeparter vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Vejle Bibliotekerne.
Oplysninger til sms-tjenester
Hvis du ønsker at abonnere på sms, når bogbussen kører, eller når der er et arrangement, beder vi om samtykke til behandling af dit mobilnummer. Oplysningen bruges ikke til andet. Nogle gange anvender vi tredjeparter til fremsendelse af sms og sådanne tredjeparter vil alene få overladt dit mobilnummer som databehandler for Vejle Bibliotekerne.
Oplysninger ved køb af billetter og/eller tilmelding til arrangementer
Hvis du ønsker at deltage i betalingsarrangementer og nogle gratisarrangementer på Vejle Bibliotekerne, behandles personoplysninger som led i købskontrakten, herunder dit navn, din e-mail adresse, telefon/mobil-nummer, adresse og betalingsform. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og slettes automatisk. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandlere, og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Vejle Bibliotekerne. I forbindelse med betaling videregiver vi personoplysninger til tredjeparter som er nødvendige for at betalingen gennemføres.
Oplysninger ved brugerundersøgelser
Hvis du ønsker at deltage i en brugerundersøgelse ved Vejle Bibliotekerne beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mail adresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og anonymiseres efter analyse af den konkrete undersøgelse. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandlere og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Vejle Bibliotekerne.
Behandling af personoplysninger ved TV-overvågning og fotografering/videooptagelser
Hvis du opholder dig på Vejle Bibliotekernes adresser og betjeningssteder indsamles der personoplysninger i form af TV-overvågning. Denne overvågning foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende Lov om TV-overvågning.
Vi tager nogle gange billeder og videoer på Vejle Bibliotekernes adresser og betjeningssteder samt i forbindelse med vores arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du opholder disse steder.
Bibliotekernes indgangsdøre er udstyret med persontællere. Der bliver ikke gemt personhenførbare data, men kun anonymiserede data til statistiske formål.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Indsigtsret
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.
Ret til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine oplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Den dataansvarlige er Vejle Bibliotekerne, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle, som kan kontaktes på telefon 76 81 32 00 eller info@vejlebib.dk Har du spørgsmål i forbindelse med Vejle Kommunes behandlinger af dine oplysninger, kan du også kontakte Vejle Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO) som er:
Bech-Bruun Advokatpartnerselskab
CVR nr.: 3853 8071
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C.
Telefonnummer: 72 27 30 02
E-mail: dpo.vejle@bechbruun.com
Sikker beskedfunktion: https://dpo.bechbruun.com/vejle
Du skal slutteligt vide at det er muligt at klage til Datatilsynet over behandlingen af personoplysningerne.