Helle Virkner 100 år

Vakre Helle Virkner blev født den 15. september 1925 i Aarhus og døde som følge af kræft den 10. juni 2009 i Charlottenlund. Virkner hed oprindelig Helle Genie Lotinga og markerede sig i et langt arbejdsliv, der strakte sig over syv årtier, som skuespiller, socialdemokratisk lokalpolitiker og landets statsministerfrue i 1962-1968 og igen i 1971-1972, en titel der fulgte med under ægteskabet med Jens Otto Krag, der varede i 14 år. 

Virkner opnåede i 70’erne og starten af 80’erne folkelig berømmelse som Frk. Elisabeth Friis i Matador og Fru flyttemand Ellen Olsen i Huset på Christianshavn. Helle Virkner, der blev 83 år, opnåede tildeling af en Æres-Bodil i 2007, en Æres-Robert (2004) og Bodilprisen i 1963 for bedste kvindelige hovedrolle i Den kære familie instrueret af Erik Balling. 

Hendes forældre var den jødiske rentier Moritz Lotinga (1893-1946) og hans anden hustru Ellen Larsine Rasmussen (1903-1990). Virkner gik på Ingrid Jespersens pigeskole, og i 1942 fik hun og moren bevilling på familienavnet Virkner, hvorefter Lotinga blev slettet. Hun giftede sig med skuespillerne William Rosenberg (1946-1949) og Ebbe Rode (1949-1958) før ægteskabet med Krag. 

Skuespillerfaget indledtes på Folketeatret og Det Ny Teater som statist, før hun kom ind på Det Kongelige Teaters Elevskole. Virkner debuterede på Det Kongelige Teater i 1945 som Gudrun i Parasitterne. Hun har i små og store roller gjort fyldest som filmskuespiller i blandt andet Johan Jacobsens mesterlige Otte akkorder (1944), For frihed og ret (Svend Methling, 1949), Kispus, (Erik Balling, 1956), tre Poeten og Lillemor film fra 1959-61, kriminaldramaet Døden kommer til middag (Balling, 1964) og Det var en lørdag aften (1968, med manuskript af Klaus Rifbjerg). 

I 70’erne medvirkede Helle Virkner i flere Olsen Banden titler og i Nitten røde roser (1974) instrueret af Esben Høilund Carlsen efter Torben Nielsens berømte roman. Den sene karriere bød på De uanstændige (1983), der ikke gjorde Leif Panduros bog noget godt, korte optrædender i Lars von Triers Riget (1994) og Riget II (1997), Blinkende lygter (2000) og senest i Se dagens lys (2003) af Michael Wikke og Steen Rasmussen.

Helle Virkner er forfatter til erindringsbøgerne Scenen skifter (1968), Hils fra mig og kongen (1994) og Billeder fra mit liv (1996). Hun gik ind i politik som kandidat til Frederiksberg Kommunalbestyrelse for Socialdemokraterne og blev valgt dertil med 2767 personlige stemmer i 1974. 

I 1981 stillede Virkner endda op som partiets spidskandidat til kommunalvalget på Frederiksberg og sad i kommunalbestyrelsen frem til november året efter, hvor hun besluttede sig for at kvitte sit  kommunalpolitiske virke. Virkner fik posten som direktør på ABC Teatret i 1982 og blev senere enedirektør. I 80'erne kunne publikum opleve hende i Arsenik og gamle kniplinger, Bernardas hus og Den gale fra Chaillot. Fra begyndelsen af 90’erne medvirkede hun i Indenfor murene og Robert og Judith, hvorefter karrieren som teaterskuespiller sluttede. 

‘Det alt for længe ulægte hjertesår - nobel, tapper, klog, med dette lidt klagende i tonefaldet, og med dette stænk af noget jomfrunalsk forskræmt i kærlighedslivet,’ skrev anmelderen Jens Kistrup om indsatsen som familien Varnæs' ugifte ‘skyggetante’ i anledning af hendes 70 årsdag i 1995. Æret være Helle Virkners minde.