Mens du venter på Sommerfuglens stemme
Efter Benjamin Koppel modtog De Gyldne Laurbær for 'Sommerfuglens stemme', er udlånstallet på landets biblioteker eksploderet. Mens du venter, kan du finde noget, der ligner her – og forkorte ventetiden med en gribende roman.
Af Bibliotekernes Nationale Redaktion
Efter Benjamin Koppel modtog De Gyldne Laurbær for 'Sommerfuglens stemme', er romanen blevet revet af hylderne på landets biblioteker. I Vejle alene venter over 200 læsere tålmodigt på at få fingrene i den – måske er du en af dem?
Men fortvivl ikke! Mens du ser frem til den længe ventede besked fra biblioteksappen: "Materiale klar til dig", har vi samlet en liste over romaner, der emmer af samme historiske vingesus, stærke familiefortællinger og gribende skæbner. Perfekt til at forkorte ventetiden.