Fars legestue slår dørene op i Give
Fra den 14. november kan fædre også svinge forbi biblioteket i Give hver uge til uforpligtende leg og hygge med deres børn.
Af Lene Andersen
Fars legestue, som allerede findes i Vejle, Egtved og Jelling, er et helt uforpligtende tilbud som er åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år. Du kan komme når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe og en snak med de andre fædre. Vi har plads til barnevognen.
i Give har Fars legestue åbent hver torsdag kl. 10-12. Du vil blive mødt af en flink bibliotekar, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle.
Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.