Planlæg dit besøg på Jelling Bibliotek
Her finder du praktisk information, som kan være relevant for dig før og under dit besøg på Jelling Bibliotek, Byens Hus.
Adgang og elevatorer
På Jelling Bibliotek, Byens Hus er der to indgange med adgang direkte fra gadeplan. Ved begge indgange er der automatiske skydedøre.
Vi har elevator til kælder og 1. sal fra vores Foyer i stueetagen. Elevatoren fører dels op til vores mødelokaler på 1. sal, hvor der også findes et handicapvenligt toilet. Elevatoren fører også ned til almindelige toiletter i kælderen. Elevatoren betjenes let fra kørestol, da knapperne sidder lavt.
I bibliotekets selvbetjente åbningstid skal du bruge dit sundhedskort til at åbne dørene. Kortlæserne er placeret ved indgangene til biblioteket i 95-100 cm højde. Du skal være oprettet som bruger af biblioteket for at få adgang.
Adresse og åbningstider
Find vej til Jelling Bibliotek
Bibliotekets adresse er: Møllegade 10, 7300 Jelling
Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk.
Åbningstider
Biblioteket har åbnet alle ugens dage.
Arrangementer
Hvis du er til et arrangement og har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. Vi afholder flere arrangementer i vores store mødelokale på 1. sal. Her er der er nem adgang og plads til fx kørestole. Har du brug for at have en ledsager med, gør vi plads til det.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med et arrangement.
Besøg af de mindste
Du kan komme ind på børnebiblioteket via trapper fra biblioteket eller via foyeren, hvor barnevogne og klapvogne kan køre direkte ind. Denne adgang er kun åbent i den betjente tid.
Der er toiletter med puslefaciliteter i stueetagen.
Du er altid velkommen til at henvende dig til personalet, hvis du har spørgsmål til vores faciliteter eller tilbud til børnefamilier.
Dyr
Førerhunde og servicehunde er velkomne på Vejle Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.
Garderobe og opbevaring
Der er opsat garderobestativer ved Caféen i vores foyer, som du kan benytte, når du besøger os.
Hjælpemidler til rådighed på biblioteket
- Indkøbskurve til benyttelse i biblioteket
- Solsikkesnore
Mad og drikke
Du er velkommen til at nyde medbragt mad og drikke på biblioteket.
Du kan også købe mad og drikke i Byens Café, som er en del af Byens Hus.
Parkeringsforhold
Der er mulighed for gratis parkering lige ved biblioteket.
Sidde- og arbejdspladser
Vi tilstræber at have mange forskellige typer af møbler i vores biblioteksindretning, så der er mulighed for at hvile, sidde blødt, hårdt, højt, lavt, med eller uden armlæn, ved eller uden borde, afslappet, alene eller flere sammen.
- Udlåns- og afleveringsautomaterne har hæve/sænkefunktion.
- Vi har siddepladser i almindelig siddehøjde samt cafestole og højborde.
- Lån af computer: Vi har to pc’er ved højborde.
Svært ved at læse?
Hvis du har svært ved at læse – eller vil du vide mere om fx ordblindhed - har vi samlet nogle nyttige links til dig. Du er også velkommen til at spørge personalet.
Særlige behov og tilgængelighed
Vi arbejder hele tiden på at forbedre tilgængeligheden og skabe lige adgang til vores biblioteker. Personalet er altid klar til at hjælpe i den betjente tid.
Teleslynge
Vi kan desværre ikke tilbyde teleslynge på Jelling Bibliotek, Byens Hus.
Toiletfaciliteter
Der er toiletter flere steder i Byens Hus bl.a. i stueetagen og på. 1. sal.
Handicaptoilettet er placeret på 1. sal og puslefaciliteter i stueetagen.
Usynlige handicap - få udleveret en Solsikkesnor
Solsikkesnoren symboliserer et skjult handicap. Det kan være udfordringer med smerter, indlæring, hørelse, tale eller psykisk sygdom.
Hvis du selv har eller er ledsager til en med et usynligt handicap, kan du få udleveret en solsikkesnor, når du besøger Vejle Bibliotekerne. På den måde viser du os, at du har et skjult handicap og gerne vil hjælpes med ekstra tid, hjælp eller tålmodighed.
Solsikkesnoren udleveres gratis så længe lager haves og uden spørgsmål på Vejle Bibliotek, i Biblioteksbussen og i vores kulturhuse i Børkop, Jelling, Egtved, Give og Nørremarken.