Dysto-hvaffornoget

Dystopier i litteratur er ikke et nyt fænomen, men interessen for negative fremtids- og samfundsvisioner er stadigt voksende i såvel voksen- som børne- og ungdomslitteratur. I en sådan grad, at dystopisk litteratur i dag næsten kan anses som en selvstændig genre, og som subgenre kan den opleves på tværs af alle de store genrer så som fx fantasy, science fiction og gys.

""

Et stort emne, som samtidig er meget enkelt: I bund og grund omhandler det forskellige bud på, at dét, som sker i vores samfund (eller et, der ligner), ikke bevæger sig eller har bevæget sig mod det bedre.
 
Vi tilbyder et historisk rids, hvor vi undervejs kommer ind på flere dystopiske fortællinger både blandt klassikere og nye værker - hovedsageligt i litteraturen, men også i tegneserier, film og tv-serier.
 
Som afslutning på forløbet skal eleverne lave deres egne dystopier med brug af kunstig intelligens. Ved at stille spørgsmål og vælge emneord skal de skabe fortællinger i tekst- eller billedform med udgangspunkt i ”hvad nu hvis…?”

Klassetrin:
For 7.-9. klasse

Tidspunkt:
Kan bookes hele året.

Sted:
Kan foregå på biblioteket i Børkop, Egtved, Give, Jelling, Nørremarken eller Vejle.

Varighed:
2 timer (eventuelt inkl. mindre biblioteksrundvisning)

Tilmelding:
Senest tre uger før til Ulrik Nissen, uleni@vejlebib.dk, eller Dennis Bøttcher, db@vejlebib.dk.