Drejebog for læsekredse

Her kan du blive klogere på, hvordan du kommer med i en læsekreds og få gode praktiske råd til læsekredse?

Hvordan finder du sammen med nogen i en læsekreds?

Icon Description
  • Lav et opslag - hos den lokale købmand, i boligforeningen, i sognehuset, på Facebook, på biblioteket
  • Spørg en læseglad ven/veninde, som måske så igen har en anden læseglad ven/veninde... og pludselig er I alt for mange!
  • Måske kender vi en læseklub, du kan være med i. Eller bibliotekerne er måske igang med at etablere en ny læseklub. Kontakt dit lokale bibliotek.
  • Tilmelde dig DR Romanklubben på Vejle Bibliotek

Hvor kan I mødes?

Icon Description
  • I kan låne gratis mødelokaler på bibliotekerne.
  • I kan mødes I jeres private hjem, lade værtsrollen gå på skift
  • Måske kan I låne lokaler i boligforeningen, sognehuset…

Hvor ofte skal I mødes? På hvilket tidspunkt? Og hvor længe?

Icon Description
  • Mange læsekredse mødes 1 gang om måneden fra september-maj
  • 2-3 timer pr. gang

Hvad vil I læse?

Icon Description

Jeres lokale bibliotek tilbyder at skaffe bøger til jer, så alle i læsekredsen får et eksemplar samtidigt. Det eneste vi, som hovedregel, ikke kan skaffe til jer, er de nyeste og mest efterspurgte bøger.

Handicap er ingen hindring! Mange bøger er indtalt som lydbog, så også blinde og læsesvage kan være med.

Hvor kan I hente idéer til læsning?

Icon Description
  • Få gode læsetips hos bibliotekaren! Vi udarbejder bl.a. et inspirations-katalog hvert år, som du kan hente på dit lokale bibliotek.
  • Har I mod på en udfordring, kan vi anbefale vore særlige bøger til læsekredse
  • I kan skiftes til at vælge en bog ud, så det bliver varieret læsning.

Hvordan bestiller I bøger på biblioteket?

Icon Description
  • Vi laver et lånerkort til jeres læseklub. Her skal I vælge en kontaktperson.
  • Bestil bøgerne på dit lokale bibliotek. I Vejle bestiller du på mail lskont@vejlebib.dk, tlf. 24 80 38 70Her kan I også få besked om, det er realistisk at skaffe jeres ønsker. Hav gerne en alternativ titel klar, hvis vi ikke kan skaffe den ønskede titel.
  • Kom i god tid: mindst 14 dage før.
  • Aflever gerne flere bogønsker af gangen, gerne med flere valgmuligheder. Måske en liste med ønsker for hele sæsonen.
  • Aftal en afhentningsdato. Kontaktpersonen får tilsendt reserveringsnumre på jeres bøger via sms eller/og email. I vælger selv, om jeres kontaktperson skal hente alle bøger til læsekredsen eller om I henter et eksemplar hver især. Hvis I henter hver for sig, skal alle have en kopi af læseklubbens lånerkort (eller have nedskrevet nummeret) og alle skal have pinkoden. Så udnoterer I selv bøgerne/bogen på vores automater.
  • I kan låne bøgerne i 6 uger. Lånetiden kan ikke forlænges.

Hvordan får I begyndt en diskussion om bogen?

Icon Description
  • Husk, at det skal være sjovt!
  • Husk, at alle er ansvarlige for at diskussionen bliver god!
  • Respektér de andres læsning og synspunkter og lyt til de andre. Snak ikke i munden på hinanden! Vælg evt en ordstyrer.
  • Lav hver især 3 spørgsmål til bogen

Forslag til spørgsmål I kan diskutere

Icon Description
  • Begynd altid med en hurtig runde, hvor alle bliver hørt. Lad alle komme med deres første umiddelbare oplevelse af bogen.
  • Snak om dét, I ikke forstår. Kom hver især med 1-3 spørgsmål til bogen. 
  • Var det en god eller dårlig bog? Hvorfor?
  • Hvilken genre er det
  • Snak om de vigtigste personer
  • Diskutér bogens tema(er)
  • Ligner det andre bøger, I har læst?
  • Hvem skriver også sådan?
  • Hvad synes I om sproget? Er bogen godt skrevet? Og hvorfor/hvorfor ikke? Kom med eksempler.
  • Holder historien? ”Hænger bogen sammen”?
  • Er personerne troværdige?
  • Hvilken menneskeopfattelse og livssyn ligger bag?