Viden

Dødens kulturhistorie og dødsfotografiet

Portrætfoto af Jannie Uhre Kongaard og forsiden af hendes bog "Det sidste billede".
Siden fotografiets opfindelse har kameraet været brugt i forbindelse med dødsfald og ved begravelser. Vær med, når Jannie Uhre Kongaard besøger biblioteket i forbindelse med Dødens uge og fortæller om dødslejefotografiets historie i Danmark med et udblik til traditionen i andre dele af verden.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Standardbillet: 70 DKK
Pensionist: 55 DKK
Studerende: 35 DKK
Sted
Et sted i Vejle C
Bibliotek
Vejle Bibliotek
Adresse

Willy Sørensens Plads 1
7100 Vejle
Danmark

Jannie Uhre Kongaard er ph.d. i historie med speciale i dødens kulturhistorie og fotografisk mindekultur, og hun vil denne aften fortælle historien om fotografiets rolle i begravelses- og mindekulturen under skiftende samfundsstrukturer og drøfte dødslejefotografiets rolle i sorgarbejdet fra et kulturhistorisk perspektiv. 

Siden fotografiets opfindelse har kameraet været brugt i forbindelse med dødsfald og ved begravelser helt op til nutiden. Hvor det frem til starten af 1900-tallet især var de professionelle fotografer, der blev kaldt ud til fotografering med deres kæmpekameraer og hele det kemiske udstyrsstykke, blev fotografering efterhånden til noget, almindelige mennesker kunne mestre, og dødslejefotografiet blev som resultat en mere privat del af mindekulturen. I dag er det den trofaste og evige følgesvend, smartphonen, der beredvilligt tager billeder af alle de øjeblikke i livet, der vækker affekt i os. Også døden.

 

OBS! Vær opmærksom på, at tid og sted kan blive ændret i forbindelse med flytningen af Vejle Bibliotek til midlertidige lokaler. Alle billetkøbere får naturligvis direkte besked om eventuelle ændringer.

Efter 1. november vil arrangementer blive holdt et andet sted i Vejle By. Nærmere information følger.

Logo for Dødens uge

Dødens Uge

Dette arrangement er en del af 'Dødens uge', som løber af stablen i uge 44 og 45.

Til 'Dødens uge' kan du bl.a. blive klogere på dødslejefotografier, møde filosof og tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler, tage med til mindekoncert eller på kirkegårdsvandring og deltage i en af vores workshops. Mere information følger, når programmet er helt på plads.