Faglitteratur

Er du nysgerrig på Indien og landets kultur(er)?

Sprog, religion, traditioner og mad

Af Katja Thyra Lakhotiya

Hvis du godt kunne tænke dig at lære lidt om Indien og landets kultur(er), har vi fundet et udvalg af bøger fra vores samling, der kan give et indblik i alt fra den sproglig mangfoldighed i Indien, til den dybe religiøsitet og dertilhørende ritualer, samt hvordan du selv kan lave lækre indiske retter derhjemme. 

Sprog

I Indien taler de mange sprog, hvoraf 22 sprog er officielt anerkendt i den indiske grundlov, men forskellige kilder oplyser at der bliver talt alt mellem 700-1600 yderligere sprog og eller dialekter i forskellige dele af Indien. Indien har ikke et nationalt sprog, men hindi og engelsk er Indiens officielle sprog.

Religion

Indiens største religion er hinduismen - ca. 80% af Indiens befolkning er hinduer. I hinduismen findes der mange forskellige hellige og filosofiske skrifter.

Vigtige bøger i hinduismen inkluderer:

  • Mahabharata (herunder Bhagavad Gita)
  • Vedaerne
  • Upanishaderne
  • ... og mange flere. 

Traditioner

Der er mange traditioner og ritualer forbundet med hinduistiske højtider. Hinduer fejrer f.eks. Diwali, som også er kaldet 'lysets fest', hvor lyset symboliserer det godes sejr over det onde. Diwali er en af de vigtigste fester for hinduer. 

Mad

Størstedelen af indiske hinduer er enten vegetarer eller spiser begrænset kød - enten i form af mængden af kød, tidspunktet at spise kød og eller hvilken slags kød (mange spiser eksempelvis ikke kød fra køer). Vi har fundet nogle opskriftsbøger som har et væld af indiske vegetariske opskrifter, men også nogle opskrifter med kød - så slå dig løs.