Faglitteratur

Spis flere bælgfrugter og mindre kød

Forbrugerrådet Tænk og Fonden for Plantebaserede Fødevarer er på banen i en fælles kampagne med alle dagligvarekæderne: Nemlig, Kvickly, SuperBrugsen, Lidl, Rema 1000, Bilka, Føtex, Meny og Netto.

Af Jørgen Gram

Vild med bønner

Danskernes høje kødforbrug udgør en stor del af nationens klimaaftryk. Det nye fælles fremstød vil forsøge at fremme den grønne omstilling ved at sætte fokus på bælgfrugter som et proteinrigt og mættende alternativ til kød. 

Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk: "”Skal vi i mål med de grønne ambitioner, bliver vi nødt til at nytænke vores madvaner. Det handler først og fremmest om at inspirere danskerne og give et alternativ til hverdagsretterne." 
I første omgang skal det ske ved at lære befolkningen én enkelt nem opskrift: 
Bønne Burrito.

Butikkerne vil samtidig gøre bælgfrugterne mere synlige på hylderne og markedsføre dem i tilbudsaviserne.

Læs mere på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside