Skønlitteratur

Mors Dag – Mødre i litteraturen

Glem alt om ovnbagte moderkager, speltboller og sukkerpolitik. Mødrene i litteraturen har andet at tumle med.

Af Barbara Rugholm, Bibliotekernes Nationale Redaktion

Moderskab har altid været et centralt emne i litteraturen, men de senere år er der udkommet en række bøger, der punkterer den idylliserede forestilling om moderen og viser, hvor hårdt det (også) er at være mor. 

70’ernes mødre vækkes til live

Forfattere som Dea Trier Mørch, Kirsten Thorup, Tove Ditlevsen og Vita Andersen satte allerede i 70’erne ord på fødslen og på moderskabet i alt dets kompleksitet. Disse forfattere har i dag fået ny opmærksomhed og anerkendelse med en nye bølge af mødre i litteraturen.

Nye mødre i litteraturen

En række udgivelser fra de senere år, ikke mindst ’Mit arbejde’ af Olga Ravn, har vakt debat om moderskab, graviditet og fødsler. Flere af romanerne undersøger forestillingerne om moderskabet i forhold til virkeligheden som mor.

 

Børnebøger om mor

Kærligheden til mor kommer ofte til udtryk gennem små magiske øjeblikke i hverdagen.

Som børnene vokser og bliver mere selvstændige, risikerer mor også at blive lidt pinlig. Men på trods af det, forbliver mor stadig et af de tryggeste steder i en uforudsigelig og stor verden. 

Her får du Ditte Trudslevs bud på børnebøger, der beskriver det helt særlige og til tider svære bånd, mellem mor og barn.