”Kids Are Pretty People"
”Kids Are Pretty People” - sådan hedder et dejligt jazznummer af trompetisten, komponisten, orkesterlederen og arrangøren Thad Jones (1923-1986).
Af Bent Rasmussen
I slutningen af 1970´erne pustede han liv i Danish Radio Big Band og bragte bandet op i verdensklassen, hvor det stadigvæk befinder sig. Som en slags evaluering på perioden med Thad Jones indspillede man pladen ”A Good Time Was Had By All” (2013), og et af numrene forelskede jeg mig i, nemlig Thad Jones´ ”Kids Are Pretty People”, der må betyde noget i retning af ”Børn er et skønt folkefærd”. Det er i mine ører et meget smukt stykke musik, der indeholder alle de mange – også modsatrettede – følelser, man løber ind i, når man får/har børn. Og visse dele af kompositionen påvirker stadigvæk mine tårekanaler!
Det hele starter med en trompet, så kommer saxerne, basunerne og flere trompeter, og snart er hele orkestret i sving. Et stykke henne – o. 2 min – træder solisten trombonisten Vincent Nilsson frem og leverer den smukkeste basunsolo over ca. 5 minutter. Nilsson har været med i hele orkestrets levetid, 47 sæsoner, men er lige trådt ud på grund af alder. Et skønt og positivt menneske og – ikke mindst – en fantastisk musiker. Diskret kommer bassen og tangenterne også med, legekammeraterne Niels-Henning Ørsted-Pedersen, NHØP også kaldet og Ole Kock Hansen formoder jeg, og nu tager hele orkestret over, næsten lige som om, man har ventet længe på at få lov. Og nu følger et meget smukt stykke med hele orkestret, der slutter i et kakafonisk afsnit, hvor hver enkelt musiker spiller for sig selv i o. et minut. Næsten som om det hele bryder sammen i forsøget på at få styr på det skønne folkefærd ved navn børn.
Det er ikke nogen enkel opgave at give musik liv med ord, og selvfølgelig skal musik høres. Dette er kun – forhåbentlig – en appetitvækker og en opfordring, men det skal pointeres, at udgaven med DR Big Bandet og Thad Jones er den bedste af dem, jeg har hørt. Strålende kunst!