Erik Balling 100 år

Erik Balling, der er født den 29. november 1924 i Nyborg og død den 19. november 2005 i Gentofte af et hjerteanfald, opnåede en folkelig gennemslagskraft og genkendelighed som instruktør af unikt tilsnit i Danmark takket være serien om de tre antihelte i Olsen Banden, den udødelige føljeton i 24 afsnit om livet og tildragelserne i den fiktive by Korsbæk og filmatiseringen af Kim Larsens umådeligt elskede sangcyklus Midt om natten.

Hans forældre var Ejnar Leth Balling, der sad i embede som provst, og moren Cornelia Karla Maria van Vugt, uddannet tandlæge. Ovenpå studentereksamen påbegyndte Erik Balling et dyrlægestudium ved Landbohøjskolen i København, men afbrød det efter to år for at skifte spor til den kreative branche. Han blev ansat hos Nordisk Film i 1946 i en alder af 21 og lærte der de næste fem år faget fra bunden som runner, instruktørassistent, produktionsleder og indspilningsleder i selskabets studier i Valby.

Hans inspirationskilder under oplæringen talte blandt andet instruktørerne Ole Palsbo, Bjarne Henning-Jensen og Johan Jacobsen, der havde markant succes i løbet af 40’erne og 50’erne. Balling gik til hånde på Mød mig på Cassiopeia som produktionsleder i 1951 og færdiggjorde Vi arme syndere, der rendte ind i problemer undervejs, året efter i egenskab af instruktør og produktionsleder.

1953 endte som en stor sæson for Balling, idet han instruerede Adam og Eva (plus manuskript) og Vi som går køkkenvejen. I 1954 fik han status af kunstnerisk chef og var med til at markere Nordisk Films 50-års jubilæum i 1956, hvilket blev fejret med komedien Kispus, den første danske spillefilm i farver. Fra samme år stammer Qivitoq, der sågar opnåede en Oscar-nominering, men tabte til Fellinis La Strada i kategorien bedste ikke engelsksprogede film.

50’erne blev rundet af med Poeten og Lillemor (1959) frit efter Jørgen Mogensens vellidte tegneserie, og inden da kunne driftssikre Balling bryste sig af titel som direktør med det overordnede ansvar for Nordisk Films samlede spillefilmproduktion. I 60’erne fik Balling mulighed for at afprøve nye territorier med lystspil- og folkekomediegenren, der lå hans hjerte nært. Det resulterede i film som Jeg er sgu min egen! (1967) og Det var en lørdag aften (1968) sidstnævnte med hjælp fra Klaus Rifbjerg og britiske Cream, der optrådte i en scene på en ladvogn, hvilket trak de samlede omkostninger til filmen betydeligt op.

I 1965 indledte Balling et manuskriptskrivende makkerpar med den senere tro og uundværlige følgesvend Henning Bahs, der samme år kastede agentfilm parodien Slå først Frede af sig. Den blev fulgt op af Slap af, Frede (1966) med Morten Grundwald, Ove Sprogøe og Poul Bundgaard i hovedrollerne. Grundlaget for karaktererne i de kommende Olsen-banden film lå således mere eller mindre parat i støbeskeen og blev omsat til handling i den første af slagsen, Olsen-banden fra 1968.

Serien, der frem mod finalen i 1981 med Olsen-bandens flugt over plankeværket og Olsen-banden over alle bjerge talte i alt 13 titler, vakte om noget genklang i den danske folkesjæl med sammenlagt knap 8.5 millioner solgte biografbilletter. Nummer to, Olsen-banden på spanden (1969), skuffede rent kommercielt, men man valgte klogeligt at fortsætte konceptet. Det slog ligeledes an i det kommunistiske Østeuropa, navnligt DDR, og i genindspillet form som Jönssonligaen i Norge og Sverige.

Ikke nok med det blev Nordisk Film i 1970 enige om et samarbejde med Danmarks Radio, der gav de glade seere i tv-monopolets tidsalder Huset på Christianshavn, der frem mod 1977 blev folkeeje med 84 afsnit af 30 minutters varighed alle produceret af Balling, der tilmed instruerede de 41 på egen hånd, hvortil velafprøvede kræfter som Leif Panduro, Benny Andersen, Lise Nørgaard, Henning Bahs og Habakuk stod for manuskriptsiden.

Der blev sat yderligere trumf på med Matador om familierne Skjern og Varnæs tilværelse i en lille, socialt lagdelt og til lejligheden opfundet provinsby på Sjælland i årene fra 1929-47 ideudviklet og delvist skrevet af Lise Nørgaard. Serien over dem alle lagde gaderne øde i 1978-81 og har været genudsendt et utal af gange og kan stadig nydes i en flot lyd- og billederestaureret version. instruktørkarrieren stoppede på toppen i 1984 med Midt om natten, der trak over 900.000 tilskuere ind i biografmørket.

Erik Balling forlod posten som direktør i Nordisk Film i 1986 og fortsatte lejlighedsvist som konsulent og manuskriptforfatter på Mord i mørket (1986), Mord i Paradis (1988) og serien Bryggeren (1996). En cirkel syntes sluttet, da han i 1998 blev krediteret som associate producer på Olsen-bandens sidste stik, nummer 14 i forløbet instrueret af Tom Hedegaard og stadig med Sprogøe, Grundwald og Bundgaard på rollelisten - alt andet ville jo have nærmet sig rendyrket blasfemi.

Balling har skrevet erindringerne Som barn var jeg voldsomt hidsig (1998). Informations Christian Monggaard udgav Balling - hans liv og film i 2011, der meget passende nu kan fås i en ny, udvidet og opdateret udgave i anledning af de 100. Æret være Erik Ballings minde, en kæmpe i dansk kulturliv, der arbejdede hårdt, dedikeret og dybt professionel i sin metier til det allersidste.