
Tags
VEJLE:DOX- Dato
- Tid
- 10:20 - 15:00
- Pris
- Standardbillet: 70 DKK
- Sted
- Byens Bio, Jelling
- Bibliotek
- Jelling Bibliotek
- Adresse
-
Møllegade 10
7300 Jelling
Danmark
Program for dagen
- kl. 10.20 - Gå: Vi mødes ved busstoppestedet (bus 211) ved krydset mellem Vejlevej og Harresøvej. I samlet trop og under kyndig ledelse af Birgit Tving Therkilsen, formand i Fodslaw Vejle, følger vi Hærvejen på en ca. 6 km lang rute til Byens hus i Jelling. Vi holder et lille frokoststop undervejs, så husk en madpakke og drikkedunk.
- kl. 12.30 - Se: Vi ser dokumentarfilmen ’Hærvejen’ i Byens Bio i Jelling.
- kl.14.15 - Smag: Vi nyder den lækre Hærvejskage, som Byens Café har udviklet særligt til arrangementet, sammen med en kop kaffe eller te og fordøjer filmen sammen.
Er bentøjet ikke til den store vandretur, er det muligt at springe gåturen over og først deltage i arrangementet fra kl. 12.30, når dokumentarfilmen vises i Byens Bio.
Om filmen: Hærvejen
To mænd begiver sig ud på et eventyr gennem Jylland – fra Viborg ned til Sønderjyllands gamle grænse langs Hærvejen. Den ene er født med en guldske i munden, den anden er vokset op på bunden af samfundet. Klasseforskellene er til at tage og føle på, når Prins Joachim følges med den bramfri forfatter og mønsterbryder Steffen Jacobsen. Men langs den sagnomspundne sti gennem et naturskønt Danmark opstår ærlige samtaler om social arv, skæbnetråde og offerroller. Afstanden mellem dem synes stor, men for hvert skridt kommer de en smule tættere på hinanden. Vandringen gennem Jyllands betagende landskab – fra kyst og hav til hede og skov – bliver en rejse mod en forståelse af både Danmarkshistorien og hinanden.
Instruktør: Jesper Heine Grand
Sprog: Dansk
Spilletid: 92 min.
Arrangementet er et samarbejde mellem Vejle Bibliotekerne, Byens Bio, Fodslaw Vejle, Byens Café og dokumentarfestivalen DOX:DANMARK
Om VEJLE:DOX
VEJLE:DOX er en del af den landsdækkende dokumentarfestival DOX:DANMARK. Programmet byder foruden filmvisninger på workshops, koncerter og events, der sætter aktuelle emner i perspektiv og skaber plads til refleksion og samtale.
Festivalen kombinerer dokumentarfilm med lokale initiativer og oplevelser, der giver publikum nye indsigter og fællesskaber.
VEJLE:DOX arrangeres i samarbejde mellem Vejle Kommune, Byens Hus Jelling, Ungehuset Værket, dokumentarfestivalen DOX:DANMARK og Vejle Bibliotekerne.